|
Vi er allerede i fuld gang med at planlægge årets Herlev Festuge, der finder sted fra søndag den 23. august til søndag den 30. august 2026. Herlev Festuge er ikke blot en begivenhed, det er en fejring af foreningslivet og fællesskabet i Herlev.
Det er en mulighed for at promovere foreningens aktiviteter, få en god snak med Herlevborgerne og vise hvad foreningen kan. Uanset om I ønsker at opstille en bod, arrangere en aktivitet eller workshop, eller noget helt andet, så er Herlev Festuge det perfekte sted at gøre det. Det er en unik mulighed for at vise jeres forening frem i festlige rammer.
Tilmeldingsfrist 1. april.
|