Danmarks Idrætsforbund udvikler med støtte fra A.P. Møller fonden og specialforbund – Fremtidens idræt for børn og unge. Projektet kaldes FIBU, og en af delindsatserne i projektet er at styrke foreningslivet ved at ansætte 30 lokale børne- og ungeansvarlige, der bl.a. skal tænke i synergier og samarbejder på tværs af lokalområdets foreninger i arbejder med børn og unge.
Herlev Kommune har mulighed for at indstille op til tre lokale foreninger, som spydspidsforeninger på baggrund af en række kriterier opsat af DIF.
I skal som forening leve op til et eller flere af kriterierne oplistet nedenfor.
De tre særligt interessante foreningstyper er:
- Større foreninger
Foreninger med en større volumen af medlemmer i alderen 3-9 år eller 10-16 år, og som vurderes til at være ressourcestærk og organisatorisk robust.
- Børne- og ungeforeninger
Foreninger med en særlig prioritering, kultur og identitet for børne- og ungemålgruppen. Det kan fx være foreninger, hvor majoriteten af dens medlemmer udgøres af medlemmer i 3-9 år eller 10-16 år, eller hvor B&U-målgruppen er prioriteret i særlig grad gennem forskellige indsatser.
- Potentialeforeninger
Foreninger som har et særligt potentiale inden for børne- og ungemålgruppen. Fx foreninger med stor efterspørgsel på B&U-tilbud, men med mangel på frivillige til at afvikle disse, foreninger med gode samarbejdsmuligheder med lokale dagtilbud, SFO’er eller andre foreninger, men som endnu ikke er igangsat, eller foreninger som på anden vis vurderes til at have et uforløst potentiale inden for den aktuelle idræt, som kan realiseres gennem en tilknytning af en B&U-ansvarlig.
Deadline for at ansøge om at komme i betragtning som spydspidsforening fra Herlev Kommune er 29. november 2023. Har I spørgsmål er i velkommen til at kontakte Idræts- og Foreningskonsulent Rikke Alstrup-Hansen på mail: rikke.alstrup-hansen@herlev.dk
|