Se nyhedsbrevet i browser
 

ErhvervsNyt

20. december 2022
 
 

Månedens grønne casevirksomhed: SassyLAB vil gøre modebranchen mere bæredygtig

 
dialogmøde 2021
 
SassyLAB er en online genbrugsplatform til salg af tøj, sko, tasker og tilbehør. Virksomheden blev stiftet i Herlev i 2020 af Stine Vestergaard-Hansen og Thomas Medard Frederiksen, som ønskede at skabe en løsning hvor det skulle være nemt at købe og sælge secondhand tøj.
 
Modebranchen er nemlig en af de helt store globale klimasyndere, og vi danskere har et stort tøjforbrug. Men ved at fokusere på gensalg, vil SassyLAB bidrage til en mere bæredygtig modebranche. For ved at købe brugt i stedet for nyt, forlænger man tøjets levetid og klima- og miljøpåvirkningen mindskes.
 
Læs hele historien om SassyLAB
 

Tillykke til 21 gazeller i Herlev

 
Gazelle statuette
 
Børsens årlige liste over danske virksomheder, som har fordoblet deres omsætning over fire år, har i år 21 lokale navne. Det er 7 flere end sidste år. På listen er 11 virksomheder kåret for første gang, mens 10 har flere kåringer bag sig.

På landsplan er der kåret i alt 2.652 gazellevirksomheder, hvilket er det højeste antal gazeller nogensinde, siden Børsen begyndte at kåre gazellerne i 1995. I Region Hovedstaden findes i alt 945 gazeller. Det er rekord for regionen og en stigning på 41,3 procent i forhold til 2021.

Se de 21 gazeller her
 

Erhvervsaffald: Nummerpladeaflæsning gør det lettere at afregne besøg på genbrugsstationen

 
Herlevs nye genbrugsstation
 
Fra 1. januar 2023 indfører Herlev Kommune og de 22 andre kommuner i Vestforbrændings opland nummerpladebetaling for erhvervsaffald på genbrugsstationerne. Det betyder, at alle bilers nummerplade bliver scannet ved indkørsel på genbrugsstationen. Biler, der er ejet af virksomheder registreres og faktureres herefter månedligt for antallet af gange, virksomheden har besøgt genbrugsstationerne.

Det er stadig gratis for private at aflevere affald på genbrugsstationen. Private nummerplader bliver derfor automatisk slettet i systemet.
 
Læs mere om ordningen på Vestforbrændings hjemmeside
 

Forbud mod lysstofrør på vej

 
Fra august 2023 er det ikke længere tilladt, at sende de to mest populære typer af lysstofrør på markedet. Det har EU vedtaget. Derfor opfordrer Energistyrelsen til at virksomheder allerede nu skifter til LED lys.
 
Heldigvis er det faktisk en god forretning at skifte til LED lys. Det er både billigere, holder længere, lyser bedre og så har det en mindre klimapåvirkning end lysstofrør. 
 
Læs mere på energistyrelsens hjemmeside
 
Erhvervshus Hovedstaden hjemmeside
 

Events og workshops hos Erhvervshus Hovedstaden

 
Erhvervshus Hovedstaden holder løbende workshops og møder for dig, som er virksomhedsejer, med temaer som digital markedsføring, salg, grøn omstilling og meget mere. Du møder forretningsudviklere med ekspertviden, og det koster kun din tid og dit engagement at deltage.

Klik på datoerne og læs mere om programmet:
Se mere om Erhvervshus Hovedstaden
 
 

Kontakt Erhvervsteamet

Chefkonsulent
Birgitte Steenstrup Berchtold
Birgitte.Steenstrup.Berchtold@herlev.dk 
40 32 59 55
Erhvervskonsulent
Marie Haenschke
Marie.Haenschke@herlev.dk 
21 55 77 70